Miniferie hele året
Miniferie i Nordjylland med én eller flere overnatninger med eller uden pension
Nyd nogle dage i de skønne omgivelser, naturen er smuk hele året, men naturligvis har vi alle vores favorit-årstider.Der er mulighed for gode cykel- eller traveture hele året, en kanotur på Lindenborg Å anbefaler vi dog mest i den varme årstid. Book en hestevognstur eller løb en morgentur inden dagens strabadser.
Rold StorKro er beliggende midt i Himmerland og er også et godt udgangspunkt for halv-eller heldags udflugter til Aalborg, Mariager, Lille Vildmose, Hobro eller til badestrandende på øst- eller vestkysten.
Der er rig mulighed for shopping, både i mange af nærområdets specialbutikker, men bestemt også i Nordjyllands hovedstad Aalborg.
Den 13/2-23 åbnede den hemmelige bunker REGAN Vest, som kun ligger nogle få km. fra Rold StorKro. husk at købe billetter hjemmefra eller bestil et REGAN Vest Ophold.
Påskeferie læs mere her
Efterårsferien i uge 42 læs mere her
Vi tilbyder miniferie fra 1. marts til 30. november, de fleste af ugens dage, fredage og lørdage næsten kun i sommerferieperioden. Se vores kalender for de nøjagtige perioder her.
I januar, februar og december har vi sænket priserne, se vores vintertilbud her.
Holder du din næste miniferie i Danmark, vil du opleve, hvor meget vores lille skønne land har at byde på.
Miniferie i Nordjylland
Der er masser af gode grunde til at tage en miniferie i Nordjylland – også uden for sæsonen. For her kommer du helt tæt på naturen, kan nyde det særlige nordjyske lys og den hyggelige, lune befolkning. Og så er der nok at se på af seværdigheder og attraktioner. Så har du brug for et par afstressende dage, eller drømmer du bare om at tage familien med til et særligt sted i Danmark? Så kør mod nord og snup en miniferie i Nordjylland!Det er nemt at glemme at slappe af, når hverdagen bare tordner derudad, og du skal nå det hele både på jobbet og privat. For der er altid endnu en opgave på to-do listen, og 10 andre som du har dårlig samvittighed over ikke at have nået endnu.
Men lige inden det hele kokser, og den totale nedsmeltning truer, så stop op! Stop helt op, og tag en miniferie i Nordjylland!
Hyggelig miniferie på kro i Nordjylland
Nordjylland bugner af forskellige overnatningsmuligheder, attraktioner og seværdigheder. Båden norden- og sønderfjords. For Nordjylland er ikke bare alt det, som ligger over Limfjorden.Nej, Nordjylland starter længe før. Nærmere bestemt der, hvor Kronjylland holder op. Det kendes på, at der kommer mere lyng, flere bakker og mere skov. Og så skifter lyset mere i retning mod det klare, flotte og friske, som kendetegner det helt nordligste Jylland – og som gjorde Skagen til en yndet destination for guldaldermalerne.
Her finder du masser af hyggelige kroer, hvor du kan holde din miniferie i Nordjylland. For den bedste miniferie får du med et kroophold. Det mener i hvert fald værten på Rold Storkro, der ligger med det storslåede naturområde Rold Skov som nærmeste nabo.
”Vi har jo alt det, du går og sukker efter, når du er træt af raset, har fået nok, og bare vil slappe af og komme helt ned på jorden”, forklarer værten. ”Tag herop, og gå en lang tur i Rold Skov, eller gå på opdagelse i Rebild Bakker. Det giver masser af frisk luft til hjernekassen, og masser af smuk natur til at stresse dig af”, uddyber han, mens han sætter stole op omkring et bord i Frueskoen, et af festlokalerne på kroen.
Der er noget om snakken
Tager du f.eks. en miniferie i Nordjylland hen over en weekend, kan du komme med på en guidet tur rundt i Rold Skov om søndagen efter morgenmaden.Her får du ikke bare konkret viden om området. Du får også alle de gode historier om egnens originaler, og mærkelige hændelser som er tilstødt folk på tur i skoven.
Så kan du ved selvsyn finde ud af, at der er noget om snakken, når værten taler om frisk luft til hjernekassen og masser af natur til at stresse af i.