Rold StorKro's historie

Rold StorKro blev bygget i 1958 af en fremsynet hotelkonge - Ingeniør Jørgen Glud. Jørgen Glud ejede i forvejen Hotel Europa i København, Karup Hotel og Hotel Trouville i Nordsjælland. Han ønskede at bygge en perlerække af hoteller med en beliggenhed på nogle af de smukkeste steder i Danmark.

Han startede med Rold StorKro, herefter fulgte Hotel Hanstholm og Skanderborghus.
Det var ikke så let at få lov til at bygge en kro midt i Danmarks største skov Rold Skov, men efter adskellige forsøg og en beslutning i Folketinget, var der grønt lys. Rold StorKro var det første hotel, som blev bygget efter krigen, og det blev bygget med penge fra Marshall-hjælpen.
Fra åbningsdagen den 28. marts 1958 og frem til 1967 var Kamma & Jørgen Madsen direktørpar på hotellet. De gjorde et meget flot stykke arbejde, og det er bl.a dem vi skal takke for alle traditionerne med jule-, påske- og efterårsferie.

Direktørposten blev de næste 3 år passet af Poul Hansen og Helge V. Qvistorff, som jo senere har været med til at gøre egnen berømt med sine flotte tv-udsendelser og mange bøger.
I januar 1970 forpagtede trekløveret Jørgen Pedersen, Vagn Callisen og Jørgen Basse Rold StorKro af Jørgen Glud. I 1971 døde Jørgen Glud og de tre købte Rold StorKro af arvingerne, efter nogle år ønskede Jørgen Basse at trække sig ud af samarbejdet og indtil 1999 var Vagn Callisen med i Rold StorKro som "sleeping partner".

Jørgen Pedersen sælger efter nogle år 50 % af Rold StorKro til en mange årrig ansat Lars Kæp Jensen (blev ansat som tjener i foråret 1988), så vi i dag har 2 ejere og direktører.
 
 



  Selve bygningerne har jo også ændret sig lidt i årene......

Man ændrede den gamle personalefløj til 10 hotel værelser.
Der blev lavet indendørs swimmingpool på den gamle terrasse.
Man fik travlt, så det blev nødvendigt at udvide køkkenet.
Man byggede Granstuen og Lillestuen, så både Restauranten men også Storstuen blev større og med dansegulv.
Midt i 90'erne overdækkede man den gamle parkeringsplads/terrasse og lavede ny Hall, reception og Skovridercafe.
Selvfølgelig er værelserne blevet renoveret flere gange og fået nye badeværelser.
Dådyrene i folden foran restauranten flyttede ind midt i 1982.
Røverstuen i kælderen, blev gravet fri og fik flot terrasse og blev døbt "Frueskoen" i 2014.
Storstuen blev udvidet i begyndelsen af 2016.
I 2018 vinkede vi farvel til de sidste 6 Vandrefugleværelser, disse er blevet bygget om til 4 mini værelser med eget bad og toilet.

Personalet; vi er så heldige at en meget stor del af personalet har ønsket at blive på Rold StorKro i mange år.

Vi har holdt nogle 25 års jubilæer og enda ét 40 års jubilæum. Pt. har vi 2 medarbejdere ansat, som hver især har været her mere end 35 år.

Hvis man ser bort fra alle vores elever, så har samtlige medarbejdere i gennemsnit arbejdet her i 13 år, hvilket er meget højt i vores branche.
Vi har hele tiden 6-8 elever i køkken, restaurant og reception og har de sidste 40 år uddannet ca. 150 personer.
 
 
Gæsterne er jo også en stor del at Rold StorKro's historie.

Vi har mange stamgæster, nogle er kommet igennem 50 år, nogle kommer her adskelige gange om året. Nogle har fejret jul med os i 25 år, mens andre kommer på weekendophold eller miniferie en gang i mellem. Men fælles for dem alle er at det er søde og fantastiske mennesker som vi glæder os til at byde velkommen hver gang de kommer.

Alle gæster, som har boet på Rold StorKro mindst én gang, kan blive medlem af vore stamgæste-klub og opnå fordele ved fremtidige besøg - læs mere her.

De 6 søde "piger" i receptionen byder velkommen til  17.000 overnattende gæster hvert år. Og de 10 dygtige kokke/smørrebrødsjomfruer i køkkenet laver ca. 65.000 måltider om året, disse bliver serveret at en af vore 10 servicemindede tjenere. Herudover er der 9 fastansatte til at sørge for bla. bygninger, opvask, rengøring, fodring af vore dådyr mv.

Jørgen Pedersen, Bente Kirkegaard Pedersen eller en af vore øvrige guider går tur i Rold Skov eller Rebild Bakker med ca. 7500 gæster hvert år fordelt på ca. 100 ture.