Påskeferie


Påskeferie 2026

Der er mange traditioner forbundet med højtiderne på Rold StorKro, det gælder ikke mindst i Påsken, hvor vi i år kan glæde os over at den falder så sent, at foråret er i fuld gang.

Bo en, to eller flere dage
Påskeferien 2026 er fra den 2. til den 6. april.

Hver formiddag inviterer vi på dagens tur med guide, eftermiddag og aften er der forskellige arrangementer, se programmet nederst på siden.
 

 
Se hele programmet
Påskeferie på standard dobbeltværelse
Påskeferie med helpension; 3 retters middag, morgenmad og frokost. Arrangementer i følge program.
Læs om vores standard dobbeltværelser her.

Pr. person på dobbeltværelse pr. nat (ved min. 2 overnatninger)
kr. 1.225,00
Der er tillæg for overnatning lørdag incl. velkomstbobler, 5 retter middag og hygge ved flyglet kr. 323,00 pr. person.

Påskebørn optil 12 år på opredning i forældrenes standard værelse incl. 2 retters børnemenu, morgenmad og frokost kr. 550,00 pr. nat.
Påskeferie på mindre dobbeltværelse
Påskeferie med helpension; 3 retters middag, morgenmad og frokost. Arrangementer i følge program.
Læs om vores mindre værelser her.

Pr. person på dobbeltværelse pr. nat (ved min. 2 overnatninger)
kr. 1.175,00
Der er tillæg for overnatning lørdag incl. velkomstbobler, 5 retter middag og hygge ved flyglet kr. 323,00 pr. person.
Påskeferie på mini dobbeltværelse med 3/4 seng
Påskeferie med helpension; 3 retters middag, morgenmad og frokost. Arrangementer i følge program.
Læs om vores mini værelser her.

Pr. person på dobbeltværelse pr. nat (ved min. 2 overnatninger)
kr. 1.125,00
Der er tillæg for overnatning lørdag incl. velkomstbobler, 5 retter middag og hygge ved flyglet kr. 323,00 pr. person.

Program

Skærtorsdag den 2. april 2026

  • Ankomst og indcheckning fra kl. 15.00.
  • Når man er blevet godt indlogeret, og måske allerede har været en lille tur i skoven, inviterer vi på en velkomstdrink i caféen  kl. 18.00.
  • Middagen serveres i Panoramarestauranten fra kl. 18.30.
  • Efter middagen, ca. kl. 21.00, er der dækket op til ”BINGO” i  Skovridercafeen. Denne tradition er nu 69 år gammel og er en  vigtig del af indledningen til nogle hyggelige og smagfulde  dage. Der er samtidig mulighed for at vinde en af de gode  gevinster, bl.a. ophold på kroen.


Langfredag den 3. april 2026

  • Morgenbuffet hver dag i påsken fra kl. 8.00 til 10.00.
  • Efter morgenmaden skal vi, hver dag i påsken, på en guidet tur kl. 10.30.
  • Kl. 12.30: Frokostbuffet ved ”Stambordet” i Panorama restauranten. 
  • Kl. 16.30: Bente inviterer på en lille, uformel men hyggelig  vinsmagning.
  • Kl. 19.00: Candlelight-dinner ved stambordene.


Lørdag den 4. april 2026

  • Morgenbuffet og efterfølgende travetur kl. 10.30.
  • Kl. 15.00: ”Påske-ægge-jagt” i Troldeskoven for store og små. 
  • Kl. 18.30: Start på Livsnyder Weekend med bobler i caféen.
  • Herefter serveres en 5 retters menu i Panoramarestauranten, med Benny Wagner på flyglet, og hyggemusik resten af aftenen.


Påskedag den 5. april 2026

  • Kl. 10.30: Guidet tur med en af vores dygtige guider.
  • Kl. 12.30: Den store påskefrokost.
  • Efter frokosten er der mulighed for et lille hvil eller en runde på  minigolfbanen – vi belønner eftermiddagens bedste spiller.
  • Kl. 17.00: Tur i skoven med bål, mad og et par glas vin, inden vi går tilbage til kroen, hvor resten af middagen serveres ved  stambordet. 2. påskedag

Fra kl. 10.00 til 17.00: Lysfest i Thingbæk Kalkminer med 3.000 levende lys og korsang under hvælvingerne.  Billetter kan købes på forhånd på www.rebildcentret.com


2. påskedag den 6. april 2026

  • Kl. 10.30 går turen til krybskytten og spåkonens hus i Rebild Bakker, hvor vi trakterer med hjemmebag og en ”ledsager”.
  • Kl. 12.30 er der afskedsfrokost for denne gang. Med mindre man har bestemt sig for at blive et par dage længere og f.eks. besøge REGAN Vest som vi har et antal billetter til om tirsdagen.


Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Læs mere