Efterårsferie i uge 42

Efterårsferie i uge 42


Bo to eller flere dage
Vi holder efterårsferie fra søndag den 12. oktober til fredag den 17. oktober 2025

For store og små, med underholdning og aktiviteter flere gange dagligt.

Optil 5 skønne, festlige, forrygende og lækre dage for livsnydere og legebørn.

For de gæster, som gerne vil ankomme lidt før tilbyder vi Livsnyder Weekend med 5 retters middag og hygge omkring flyglet - læs mere her.

Vil man derimod hellere forlænge ferien har vi Vin & Vildt med vildtbuffet alle fredage i oktober. - læs mere her.

Hvis man er interesseret i at besøge REGAN Vest i efterårsferien, har vi nogle billetter til såvel mandag som onsdag, men disse skal bestilles samtidig med bestilling af ophold, og vi anbefaler ikke at vente for længe.

Se hele programmet
Efterårsferie på standard dobbeltværelse
Efterårsferie med helpension; 3 retters middag, morgenmad og frokost. Arrangementer i følge program.
Læs om vores standard dobbeltværelser her.

Pr. person på dobbeltværelse pr. nat ved mindst 2 overnatninger
kr. 1.178,00
Børn op til 12 år på opredning pr. nat (max 2 opredninger pr. værelse)
kr. 500,00
Efterårsferie på mindre dobbeltværelse
Efterårsferie med helpension; 3 retters middag, morgenmad og frokost. Arrangementer i følge program.
Læs om vores mindre værelser her.

Pr. person på dobbeltværelse pr. nat
kr. 1.128,00
Efterårsferie på mini dobbeltværelse med 3/4 seng
Efterårsferie med helpension; 3 retters middag, morgenmad og frokost. Arrangementer i følge program.
Læs om vores mini værelser her.

Pr. person på dobbeltværelse pr. nat
kr. 1.078,00

Program

Søndag den 12. oktober 2025
Fra kl. 15.00 er vi klar til at tage imod vores efterårsferie gæster, og glæder os til at byde velkommen med et glas bobler i caféen kl. 18.00
Fra kl. 18.30 har tjenerne gjort klar ved ”stambordet” til aftenens menu i Panoramarestauranten.
Kl. ca. 21.00 spiller vi, traditionen tro. Bingo i Skovridercaféen. Og det har vi gjort hvert år siden 1958. Vi stikker jer en plade og gevinsterne står i kø for at blive indfriet.

Mandag den 13. oktober 2025
Der er morgenbuffet hver morgen fra kl. 08.00 til 10.00.
Kl. 10.00 lægger vi ud med en tur omkring Gravlev sø, en spændende ny rute som fører os ud på nogle overraskelser undervejs.
Der er frokost kl. 12.30.
Ovenpå den gode tur i formiddag, trænger man til en hyggelig vinsmagning, som optakt til aftenens middag. Smagningen starter kl. 17.00 og menuen serveres fra kl. 19.00.

Tirsdag den 14. oktober 2025
Kl. 10.00 kører vi i bus til Voergaard Slot i Vendsyssel. Vi skal på en guidet tur i det skønne slot fra renæssancetiden omkring 1520. Slottet rummer enorme værdier og vi skal se det hele. Bagefter spiser vi frokost i en af staldbygningerne, og her er også mulighed for at gøre visse indkøb.
I aften skal vi nyde middagen kl. 18.30. Panoramarestauranten er udelukkende oplyst med levende lys og Benny Wagner sørger for den rette stemning på flyglet.

Onsdag den 15. oktober 2025
Formiddagsturen går i dag gennem Stendalen, over Kulsvierpladsen, gennem Rebild Bakker og frem til Rebild. I Rebild skal vi besøge Mikkel og ”Røverstuen”, hvor vi skal nyde dagens frokost i de helt specielle omgivelser.
Der er middag i Panoramarestauranten kl. 18.30 og i aften er menuen stærkt præget af efteråret, med vildtretter og tilbehør fra skoven.

Torsdag den 16. oktober 2025
Kl. 10.30 Dagens natur-tur går i dag til den flotte Troldeskov, der med sine mere end 300 år gamle bøge stadigvæk imponerer ved hvert besøg.
Efter frokost henter bussen os for en tur til Limfjordsbyen Nibe. Vi kører ned til vandet, men det er ikke det der trækker alene, vi er nemlig blevet inviteret til at besøge Nibe Bryghus, som laver nogle spændende produkter, som vi skal præsenteres for, og naturligvis smage.
Kl. 19.00 er der ”Afskedsmiddag” for denne gang og efter middagen begiver vi os en lille tur i skoven, hvor vi i ”hytten” inviterer på en kop dampende suppe og et godt glas vin.

Fredag den 17. oktober 2025
Inden afrejse og dagens frokost begiver vi os på en lille afskedstur i skoven, for at nyde dette års sidste glimt af de falmende blade i de smukke farver.

NB: På dage med busudflugter, vil bussen blive afløst af egne biler, hvis vi mod forventning er under 20 personer.
Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Læs mere