Vin & Vildt
5 fredage i oktober samt den 6. november
Hvis der er noget der har fået en fast plads i vores program, så er det denne
velsmagende tradition med vildtretter på menuen.
6 fantastiske aftener i efterårsskoven, med hidtil fulde huse i Panoramarestauranten og Pejsestuen, så vi anbefaler
at bestille bord i god tid.
Køkkenet har, som sædvanlig, kreeret en spændende buffet med retter af vildt, fra små fugle til skovens konge,
krondyret, og det hele med spændende tilbehør.
Der er kolde forretter af røget dyrekølle, vildtterrine og patéer. Fyldig suppe, confiterede fuglelår, ragout, vildsvinefilet, helstegt kølle med mere, og det hele er krydret med lækkerier fra efterårsskoven og køkkenhaven - svampe, nødder, rodfrugter, kastanjer,
æbler med mere.
Og middagen afsluttes med et udvalg af oste og sødt på buffeten.
Til maden trakterer tjenerne med passende hvide og røde, fyldige efterårsvine, som naturligvis serveres ad libitum, så tag en flex eller få en seng for natten.
Senere på aftenen serverer vi kaffe/the med en cognac eller likør.
I kan forlænge jeres ophold med Livsnyder Weekend og få kr. 100,00 i rabat
