Vinter Weekend

Et hygge-lørdags-ophold i Rold Skov

Vintertid er mørke, hygge, men også sne- eller frostklædt natur i det smukkeste solskinsvejr eller i en smuk og mystisk vinterdis. Kom og oplev dette en weekend i januar, februar eller tæt på jul.

Besøg os en Vinter Weekend fredag den 18. eller lørdag den 19. december 2026 eller en lørdag fra den 9. januar til og med den 28. februar 2027.

Vores Vinter Weekend er fra lørdag til søndag, men kan forlænges fra fredag, med "Fredag med det hele" læs mere her.
Eller forlænges til mandag med en "Super Søndag", læs mere her.

Se hele programmet
Vinter Weekend
Vinter Weekend med 3 retters menu med vine, kaffe & avec, overnatning, morgenmad, guidet travetur og søndagsfrokost.

Pr. person på standard dobbeltværelse
kr. 1.498,00
Pr. person på mindre dobbeltværelse
kr. 1.448,00
Pr. person på mini dobbeltværelse med 3/4 seng
kr. 1.398,00
Forlænget Vinter Weekend

Forlænget Vinter Weekend fra fredag til søndag (tilbydes ikke i december)


Fredag med velkomstdrink, 3 retters middag med vine, kaffe og avec. 
Lørdag med morgenmad, 3 retters menu med vine, kaffe med avec.
Søndag med morgenmad, guidet travetur og søndagsfrokost.

Pr. person på dobbeltværelse

kr. 2.566,00 - 2.766,00
Visse fredage har vi specialarrangementer, dette ændre indhold og pris for det forlængede weekendophold, se vores kalender her.
 
Forlænget Vinter Weekend

Forlænget weekend fra lørdag til mandag


Lørdag med 3 retters menu med vine, kaffe & avec.
Søndag med morgenmad, guidet travetur, søndagsfrokost, 3 retters middag med vine.
Mandag afsluttes med morgenmad

Pr. person på dobbeltværelse

kr.2.266,00 - 2.466,00

Program

Jeres værelse er klar til indcheckning fra kl. 14.00 og så kan I lige nå en lille tur i skoven eller blot hygge og varme jer indendørs med lun chokolade (med eller uden cognac).

Fra kl. 18.30 er middagen klar og vi serverer årets krondyrsmiddag, som består af:

December 2026:
Krebinet af sæsonens fisk rørt med kartoffel, rygeost og dild serveret med luftig sauce og salat af grønne urter
Langtidsstegt krondyrinderlår marineret i enebær, serveret med klassisk vildtflødesauce, syltede tyttebær og cremet flan af vinterens rodfrugter
Iskage med nøddebunde belagt med parfait-is af mørk chokolade og appelsin samt med vanilje og nøddepraliné, italiensk marengs og anrettet på kompot af skovbær
 
Januar og februar 2027:
Friteret krebinet af vinterens kål og varmrøget laks, hertil Muhammara sauce og urtesalat
Krondyrinderlår langtidsstegt med knuste enebær og skysauce med solbærvin
Pannacotta med kakao og vanilje, kaffecrumble og espresso is

 

Hertil serveres gode rød- og hvidvine ad libitum samt et glas dessertvin.
Efter middagen kan I hygge jer i skovridercafeen, hvor tjeneren serverer kaffe/the med en lille en.

Overnatning til søndag morgen, hvor morgenbuffeten står klar med hjemmebagt brød, frugt, bacon, røræg med mere.
Kl. 10.30 skal vi på skovtur, guiden er klar til en tur i vinterskoven undervejs fortæller han muntre historier om egnen og naturen. Vi byder også på en hjemmegjort bitter til at varme sig på.
Tilbage på hotellet er søndags-frokost-buffeten klar med sild, fiskefilet, lune retter, frokost lækkerier, ost og lidt sødt.

Læs mere

Vinterweekend i Rold Skov

Med en Vinterweekend på Rold StorKro får du en gastronomisk oplevelse i det smukkeste omgivelser i de kolde vintermåneder. Med indtjekning fra kl.14 får du muligheden for at gå en tur i Rold Skov, som er et af Danmarks flotteste skovområder.
 
Om aftenen står vores kokke klar til at præsentere en lækker 3-retters menu med årstidens bedste råvarer. Vi serverer passende rød- og hvidvin til de forskellige retter - selvfølgelig ad libitum. Du bliver inviteret i Panoramarestauranten, Pejsestuen, Atriumhaven eller Frueskoen, hvor vi lover, at I kan nyde jeres aften i hyggelige omgivelser.
 
Efter morgenmadsbuffeten søndag står der en guide klar til at vise jer rundt i Rold Skov. Her vil I høre historier om området, hvor der også serveres en hjemmegjort bitter undervejs. I får muligheden for at opleve et af de mest unikke skovområder, hvor i efterfølgende skal have vores lækre søndagsbuffet.

Weekendophold i Nordjylland

Vil du invitere din partner eller familie med på et hyggeligt weekendophold i vinterhalvåret, så står vi hos Rold StorKro klar til at give jer den bedst mulige oplevelse. Med mad i verdensklasse og en unik natur kan i koble fra og slappe af i vores hyggelige lokaler.
 
Et vinterophold giver jer en helt anden oplevelse, end et sommerophold ville. I får muligheden for at opleve skoven fra en anden side, hvor i kan håbe på sneen er faldet. Det er en unik oplevelse at gå gennem Rold Skov i vintermånederne med sneen på træerne, og den oplevelse vil vi gerne dele med jer.
 
Vinteropholdet forløber fra lørdag til søndag. Du kan dog forlænge din weekend, så du også får fredagen med. Her kan du kombinere dit ophold med vores “Fredag med det hele”. Du kan også forlænge til mandagen med et søndagsophold.
 
Du får rig mulighed for at udforske vores skønne område og opleve vores forskellige menuer. Vores kokke står altid klar til servere mad i højeste kvalitet samt dertilhørende vin.