Nytårsophold 2024/2025
Årets festlige afslutning
- nytåret i Rold Skov
Ankomst: Søndag den 29. december 2024
Afrejse: Torsdag den 2. januar 2025
På Rold StorKro fejrer vi det nye års komme med et festligt 4 dages nytårsophold. Forkæl dig selv nytårsaften med overnatning i super hyggelige omgivelser på Rold StorKro i Nordjylland.
Der er udsolgt af værelser til 2024/2025, men send os en mail på rsk@rold.dk, så sætter vi jer på en venteliste.
(Nytårsophold kan ikke bookes online, men send en forespørgsel, eller ring på tlf. 98375100)
Program
Søndag den 29. december 2024
Jeres hyggelige værelse er klar fra kl. 14.00.
Der er kaffe/the buffet i Skovridercaféen hele eftermiddagen til kl. 16.00.
Kl. 18.30 byder vi velkommen med et glas i Skovridercaféen.
Der er middag i Panoramarestauranten fra kl. 19.00. Som altid, vil der være reserveret ”Stambord” til såvel morgenmad, frokost som middag hver dag.
Kl. ca. 21.00 spiller vi BINGO med de sædvanlig gode gevinster og en masse numre.
Mandag den 30. december 2024
Morgenbuffet fra kl. 08.00 til 10.00 hver dag under opholdet.
Programmet for den 30/12 er endnu ikke fastlagt.
Efter oplevelserne og den dejlige frokost, kører vi tilbage til kroen, så der er god tid til at slappe af inden vi kl. 18.30 mødes vi igen i Panoramarestauranten, her på ”lille nytårsaften”
Tirsdag den 31. december - Nytårsaftensdag
Kl. 10.30 skal vi på skovtur med kaffe/the og nytårshorn
Frokostbuffet kl. 12.30, i dag i en let udgave, så vi kan have en rigtig god appetit til middagen i aften.
Nytårsaften
Vi tager fat på denne aften med et godt glas Champagne og små hapser fra Sølvtårnet i hall, bar og café.
Nytårs souper på 6 retter med udvalgte vine fra sommelierens vinkælder.
Husorkestret ved Peter Maler, sørger som sædvanlig for den helt rette stemning, lige fra starten
Der er kaffe/the, en lille én og sang efter rådhusklokkerne, inden vi tager en lun trøje på og fra terrassen nyder det flotte fyrværkeri fra skovbrynet
Dansen går lystigt og baren er åben for øl, vand og diverse drinks,indtil kl. 02.00, men allerede fra kl. 01.00 er der mulighed for en bid natmad. Østers, jomfruhummerhaler fra Læsø og den gode røgede laks fra Færæerne
Onsdag den 1. januar 2025
Kl. 11.00-13.30 er der NytårsBrunch med Mimosa (appelsinjuice og mousserende vin). Er I kaffetørstige og sultne inden da, er der en lille buffet med lidt brød og pålæg samt kaffe/the fra kl. 8.30.
Kl. 14.30 mødes vi til dagens udendørs oplevelse, som byder på frisk luft og skøn natur i ca. 1½ time.
Efter middagen, som serveres fra kl. 18.30, er Pianobaren åben fra kl. 20.30 til 23.00. Det er Benny Wagner der underholder på flyglet, og han tager med glæde imod musikønsker.
Torsdag den 2. januar
Morgenmad fra kl. 8.00-10.00.
Herefter, farvel og tusind tak for denne gang.