Nytårsophold 2022/2023
Årets festlige afslutning
- nytåret i Rold Skov
Ankomst: Torsdag den 29. december 2022
Afrejse: Mandag den 2. januar 2023
På Rold StorKro fejrer vi det nye års komme med et festligt 4 dages nytårsophold. Forkæl dig selv nytårsaften med overnatning i super hyggelige omgivelser på Rold StorKro i Nordjylland.
Program
Torsdag den 29. december 2022
Jeres hyggelige værelse er klar fra kl. 14.00.
Der er kaffe/te buffet i Skovridercaféen hele eftermiddagen til 16.30.
Kl. 18.30 byder vi velkommen med et glas i Skovridercaféen og fortæller lidt nærmere om programmet for nytårsopholdet.
Der er middag i Panoramarestauranten fra kl. 19.00. Som altid, vil der være reserveret ”Stambord” til såvel frokost som middag hver dag.
kl. ca. 21.00 spiller vi BINGO med de usædvanlig gode gevinster i anledning af jubilæet.
Fredag den 30. december 2022
Morgenbuffet fra kl. 8.00 til 10.00
Kl. 10.30 holder bussen for døren og vi skal til Nordjyllands hovedstad, Aalborg. Her skal vi genoptage vores gode tradition med keglespil efterfulgt af en dejlig frokost. Vi spiller kegler på de gamle keglebaner i kælderen under Aalborg Hallen et par timer hvorefter vi kårer årets kegledronning eller -konge.
Efter oplevelserne og den spændende frokost i restaurant MEST i Aalborg Hallen, kører vi tilbage til kroen, så der er god tid til en slapper inden Candlelight Dinner kl. 19.00.
Lørdag den 31. december 2022 - Nytårsaftensdag
Kl. 10.30 skal vi på skovtur med kaffe/te og nytårshorn.
Frokostbuffet kl. 12.30, i dag en let udgave, så vi kan have god appetit til middagen i aften.
NYTÅRSAFTEN
kl. 16.30 Vi tager fat på denne aften med et godt glas Champagne og små hapser fra Sølvtårnet i hall, bar og café.
Nytårs souper på 6 retter med udvalgte vine fra sommelierens vinkælder. (Se menuen her)
Husets ”orkester” Peter Maler, sørger som sædvanlig for den helt rette stemning, lige fra starter.
Der er kaffe/te, en lille én og sang efter rådhusklokkerne, inden vi tager en lun trøje på og nyder det flotte fyrværkeri i skovbrynet.
Dansen går lystigt og baren er åben for øl, vand og diverse drinks, det er incl. i opholdet indtil kl. 02.00, men allerede fra kl. 01.00 er der mulighed for en bid natmad. Østers, jomfruhummerhaler og den gode laks.
RIGTIGT GODT NYTÅR TIL ALLE!
Søndag den 1. januar 2023.
Kl. 12.30 er der Nytårsfrokostbuffet.
Kl. 14.30 mødes vi til dagens udendørs oplevelse, som byder på frisk luft og skøn natur i ca. 1½ time.
Søndag aften efter middagen, som serveres fra kl. 18.30, er Piano Baren åben fra kl. 20.30 til 23.00.
Benny Wagner tryller ved flyglet, og underholder med alle de gode melodier og sange vi kender fra film og musicals. Man kan sidde og lytte til musikken, nynne med eller bare hyggesnakke mens man nyder kaffen og måske en enkelt godnat øl.
Mandag den 2. januar 2023
Morgenmad fra kl. 8.00-10.00.
Herefter, farvel og tusind tak for denne gang.